Jeg har erfaring med angst.
Som behandler, som forælder og som mig.

Min oplevelse er, at det er meget forskelligt, hvilken form for hjælp der virker for den enkelte.

En Body SDS behandling hos mig adskiller sig ved at tage udgangspunkt i kroppen. Hvis hovedet er direktøren i din virksomhed, så er kroppen medarbejderen, der forsøger at hjælpe, det bedste den kan. Så når angsten popper op i hovedet, hjælper kroppen også til – hjertet slår, sveden springer frem, musklerne spænder op, og du gør dig klar til at flygte, kæmpe eller spille død. Kroppen oplever altså også angst, og jo oftere du får angst, jo oftere er kroppen på overarbejde. Og på et tidspunkt kan du ikke rigtig længere skelne mellem, hvor angsten starter – i hovedet eller kroppen.

Samtaleterapi (kognitiv-, metakognitiv-, neuro-, drømme-, hypnoterapi mv) er terapi, hvor hovedet arbejder på at skabe en forandring. Det er godt og virksomt og indimellem nok. Men angsten sidder også i kroppen, og derfor kan Body SDS være et virksomt supplement til samtaleterapi.

Body SDS kan også være et alternativ til samtaleterapi, hvor:

• Du ikke behøver tale længe og i mange detaljer om din angst : det kan forstærke angsten konstant at fokusere på den

• Du lærer at finde ro i din krop og lade den sprede sig via nervesystemet til dit hoved, hvor tankemylderet dæmpes
• Du lærer at adskille dig fra dine følelser, så du opnår større handlemuligheder, inden angsten overmander dig.

Børn og angst

Især børn har ofte stor glæde og effekt af den kropslige behandling. De kan være svære at få til at deltage i lange samtaler om deres angst og har naturligt et mindre refleksionsniveau til at behandle angsten fra et analytisk perspektiv. Til gengæld er de ofte også mere modige end os voksne til at kaste sig ud i at prøve noget anderledes – og ikke mindst er de tit i bedre kontakt med deres krop.

Alle børn spejler deres forældre – gør, som de voksne gør, og ikke hvad de voksne siger. Det ved vi voksne godt, og det er også videnskabeligt bevist.

Den mest effektive behandling opnås derfor, hvis du som forælder også finder modet frem til at få en behandling – selvfølgelig uden dit barn. At du som voksen viser vejen og deltager aktivt, mærker dit barn instinktivt – og allerede her er mulighederne for, at dit barn lykkes med at rykke sig forbedret mange gange.

Det kræver mod at arbejde med sin angst – intet føles mere farligt, så hav også respekt for, at dit barn måske ikke tør.